søndag den 19. maj 2013

Olivias Tryllesalve

I  det forrige indlæg, skrev jeg om alle de lækre ting man kan finde hos Purebaby. En af de ting man også kan købe derfra er Olivias Tryllesalve, som var blandt de goodies jeg modtog til blogger eventet hos søde Kira.



Olivias Tryllesalve er en økologisk universal salve, udviklet af mor til to, Louise-Marie Törnqvist. Hun udviklede produktet under en barsel, da hun manglede et økologisk og prisbevidst hudplejeprodukt til sine børn.

Salven skulle eftersigende kunne bruges til både børn og voksne, til tør hud, sprukne læber og røde numser m.m, da den indeholder et minimum af ingredienser.
Faktisk består produktet kun af: sheasmør, olivenolie og bivoks!

Vi har brugt salven i lidt tid nu, og den ER virkelig lækker. Den dufter som en god olivenolie og har en grynet tekstur, som ved opvarming fra fingrene, ændrer sig til en fedtet olie.



Jeg har altid lidt af atopisk eksem, dog er det jo sommer nu, og det er jo "min" årstid, så ingen problemområder at teste på. Det skal nu ikke holde mig tilbage, så jeg har brugt den på nybarberede ben og tørre albuer, og den virker så fint. Min søn lider i vintermånederne også af ekstremt tørre læber, så vil glæde mig til at bruge den på ham til den tid. Huden bliver virkelig blød, og det er rart at vide hvad der reelt er i produktet.

Et KÆMPE plus i min bog er, at man har udeladt de æteriske olier! Mange øko produkter, taler højt og helligt om hvor fantastiske de er til børn, men ofte er der tilsat et skvæt lavendelduft eller lignende, hvilket er så synd. Men her har producenten tænkt sig om. Æteriske olier er store allergener og hører i min verden bestemt ikke til i et produkt der gerne vil markedsføre sig til babybrug. Flot Olivias Tryllesalve!



Et par steder har jeg læst at den muligvis kan bruges til ømme og sårede brystvorter under amning, dette vil jeg dog ikke gøre mig klog på. Jeg arbejder med at ammevejlede til hverdag, og ved at pruduktet Lansinoh, endelig er ved at blive accepteret, som hjælp til sårede brystvorter. Men Lansinoh er ikke fuldstændigt tætsluttende, det vil sige at den sårede hud kan ånde, modsat vaseline for eksempel. Om Olivias Tryllesalves ingredienser er okklusive, ved jeg ikke, men tænker at bivoksen måske er...?! Om ikke andet kan den i hvert fald bruges til en hulens masse andre problemer!

Så min konklusion er, at Olivias Tryllesalve et rigtig fint produkt, som jeg hermed gerne vil anbefale til alle der mangler et godt og simpelt hudplejeprodukt.


6 kommentarer:

  1. Vi har den også, og det er en lækker salve, som er rigtig god til mange ting - og at den er kemi-fri gør den jo til et produkt lige efter mit hoved.

    Fin blog du har, er først lige stødt på den nu, har meldt mig som læser på bloglovin'

    Knus herfra

    SvarSlet
  2. Ja, det er altid dejligt når man kan gennemskue indholdet i den slags salver.

    Dejligt at høre at du synes om min blog, og tusind tak fordi du melder dig som læser! Det betyder meget. Må ind og lure lidt på din blog også;)

    Maria

    SvarSlet
  3. Kære Maria og alle I andre,

    Først og fremmest: wauw wauw wauw, sikken en flot omtale!!! Tusind tak for de fantastiske ord, Maria!
    Det er vi meget glade for! Især er vi begejstrede for det du siger med, at du er glad for der ikke er æteriske olier i, for det er et meget bevidst valg fra vores side, som ikke alle forældre er opmærksomme på.
    Mht. de sårede brystvorter ved jeg, at flere ammende har haft stor succes med at bruge den. Men om den er okklusiv ved jeg ikke. Som du selv gætter dig til, er det jo bivoksen der gør, at salven bliver "liggende" på huden, men om der er nok i til at gøre den okklusiv tør jeg ikke udtale mig om. En oversundhedsplejerske i Rødovre kommune sværger til Olivias Tryllesalve til netop sårede brystvorter. Det skal lige understreges, at Olivias Tryllesalve ikke er et deklareret lægemiddel. Men vi har eksempelvis modtaget denne tilbagemelding fra en kunde:

    "Jeg må have den her salve! En af mine veninder fortalte mig at hun havde fået salven af sin mors ven som er jordemoder, og at den fuldstændig havde reddet hendes voldsomt brystbetændelsesangrebne hullede og revnede bryster. Hun havde brugt 3 dåser op nu og er helt afhængig. Seriøst."

    Jeg håber, det kan opklare nogle af spørgsmålene. Og ellers er I naturligvis alle velkomne til at kontakte Olivias Tryllesalve. I kan altid læse mere her: www.oliviastryllesalve.dk og like os på Facebook her og følge med: www.facebook.com/oliviastryllesalve

    Mange øko-hilsner
    Loui

    Direktør i Olivias Tryllesalve

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din tilbagemelding her på bloggen Louise-Marie! Jeg er sikker på at den kan skabe mirakler hos småbørns forældre, både på barnenumser og ammebryster:)

      Slet
  4. Gud nej, hvor er det egentlig frækt at tjene penge på en salve, der har eksisteret blandt mødre i rigtig mange år - De fleste har bare anstændighed til at dele den uden profit ;) Oprindeligt hedder den Sissemors salve, så vidt jeg husker. Salven er SKØN og heldigvis også meget nem og billig at lave selv ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor er det frækt? :)
      Den har da sikkert eksisteret længe før den hed noget som helst, og at nogen er smarte nok til at få den idé at sætte den i produktion er da ikke frækt:)
      Ingredienserne er jo netop kendte, så ja, man kan jo bare lave den selv... hvis man kan og gider vel at mærke, men det er der jo altså ret mange der ikke gør, og så er det jo fedt at de kan købe den!

      Det er ikke så meget anderledes end så mange andre idéer der er sat i produktion. Gid man havde fundet på det selv hva?! ;)

      Slet