mandag den 29. april 2013

Sommertøj til en lille pige


1. Bukser fra Mini A Ture, 2 + 3. MarMar bodyer 4. Norlie denim bukser 5. Gul sandal med sløjfe fra Primigi 6. Angulus tullesko i rosa lak 7. Norlie hulmønster cardi 8. Norlie koral cardi

Jeg er, som mange andre mødre, meget glad for at købe tøj til mine børn. Især pigetøjet får en del opmærksomhed, men her er udvalget også stort. Jeg har erfaret at min lille Karla-mus er særdeles køn i tøj med lidt farve og den ovenstående coral/pink'ish farve er god til hendes brune øjne. Jeg, som ellers hader lyserød(den der bublegum hæslige farve), er overraskende glad for denne udgave af lyserød.

Jeg er allerede langt i at opbygge garderoben i næste størrelse, 86, som bliver den størrelse hun vil passe hen over både forår og sommer, og herunder vuggestuestart. Derfor skal tøjet kunne holde til lidt, men også være lækkert at se på.

Vi har erhvervet Mini A Ture bukserne som er i det fineste blomsterprint, og det er ud fra dem collagen er lavet. Jeg tænker at de vil gå godt til Norlie cardiganen, med de fineste stjerneknapper og basic cardien i deres pointelle hulmønster(begge dele ligger klar i skuffen;)). Også Norlie bukserne i denim er super fine og dejligt bløde til sommer. De findes også i en drengeudgave som er lidt baggy, men som jeg overvejede til Karla. (Psst.. Norlie har lige nu 20% på deres ss13 hvis man bestiller igennem en konsulent, se Norlie)

MarMar bodyerne er højt ønskede, men passer ikke lige til budgettet pt. Ej heller sandalen eller den fine tullesko har fundet vej til os, da lillefisen ikke går endnu, men man har jo lov til at drømme og beundre det store smukke udvalg af fine børnesko.

Her er et close up af bukserne og det fine print:)


torsdag den 25. april 2013

Hvem er jeg og hvorfor vil jeg blogge?


Jeg er en snart 29årig kvinde som bor i udkanten af København. Jeg bor i et lille rækkehus med min mand, A og mine to børn, Albert på 4år og Karla på 9mdr. Pt. Er jeg på barsel, og jeg nyder det i stor stil.

Mit ønske om at blogge bunder I, at min hverdag når jeg ikke er på barsel, ikke er den mest kreative desværreL Jeg er en person som elsker at lave kreative projekter(som så mange andre her i blogverdenen), og jeg elsker at læse om mode og design, men jeg får slet ikke udløb for det i min proffesionelle hverdag.

Nu er jeg så på barsel, og selvom der ikke er mange måneder endnu, har jeg nu en god chance for at få startet denne længe ønskede blog op. Jeg forsøgte i efteråret sidste år, men da min pc måtte lade livet, blev det rimelig svært. Nu er jeg up and going igen;)

Hvad kan jeg bidrage med?
Det bliver jo sværere og sværere at differentiere sig, fra alle de andre bønrmode/kreablogs, men det skal jeg måske heller ikke?! Hvis jeg også har det som interesse, så er der vel heller intet i vejen med det? Jeg har dog selv savnet input fra drengemødre, og der kan jeg måske bidrage med lidt. Desuden er jeg i det virkelige liv meget snaksagelig og siger min mening, så det håber jeg at man vil kunne se som bloggen udvikler sig.

Nok om mig, der er jo nok ingen der følger med alligevel… endnu;)