fredag den 20. februar 2015

To move or not to move

Vi bor i det dejligste rækkehus lige udenfor København. Alt er som sådan tip top i huset; vi har et nyt køkken, et dejligt badeværelse, en skøn have, men vi kunne bare godt bruge lidt mere plads. Især i stuen. Vi ser vores familie meget(som i rigtig meget!) og er ofte sammen med venner og deres børn, og så er man hurtigt 8-9 stykker samlet til aftensmad. Vi vil derfor rigtig gerne flytte i noget lidt større.

Vores lille oase


Vi har dog en bagkant... A skal starte i skole til sommer. Vi har endelig fået at vide at vi har fået plads til ham på en super skole, så hvis vi stadig bor her til skolestart, så er den sten i det mindste løftet fra mit hjerte.
Jeg ville ønske at vi bare kunne knipse og få solgt, men problemet kommer når vi skal købe nyt.
Vi vil stadig rigtig gerne blive i Københavnsområdet og gerne nord for Kbh. Og dem som kender til priserne i hovedstaden, ved at huspriserne er skyhøje. Vi kommer ikke til at tjene noget særligt på huset, så det er ekstremt nervepirrende, hvor vi kan ende henne i sidste ende.

Vi har længe tumlet med tankerne om hvorvidt vi skulle rykke længere ud, men begge vores familier bor i Kbh og i den kommune vi bor i nu - så at flytte længere væk, ville være helt skørt for os.
Omvendt drømmer vi jo som sagt også om mere plads, så vi må gå på kompromis.

Jeg har altid drømt om en murermestervilla, men den drøm bliver desværre nok aldrig til noget(snøft). Vi er totalt klar på at skulle sætte i stand, men igen.. husene hænger ikke på træerne i de områder vi drømmer om.
Vi har begge drømt om, at vores børn skal vokse op  i nærheden af en god skole og grønne områder. Vi har begge boet i "første parket" til store fredede moseområder, og jeg har som barn bygget huler, broer og fanget fisk i det grønne, og det gad jeg godt at kunne give mine børn. Min familie har altid brugt København på mange måder, og jeg kender byen ud og ind.Vi kunne altid cykle ind til byen, til stranden og til skoven fra hvor vi boede, og min naive tilgang har været, at det da måtte være til at opnå som voksen.
Men nej. Virkeligheden banker på, med skyhøje huspriser, og den har været svær at æde. Hvem faen har råd til 5-6millioners huse?! Vi har ikke.

Tilfældigt billede af en villa - sådan så der ud, der hvor jeg er vokset op.

Nå, men nu satser vi, selvom det er nervepirrende, og vi bliver nødt til at tro på, at drømmehuset dukker op lige pludselig!

I mellemtiden må vi jo evt. bo hos vores forældre, eller evt. leje. Apropos leje, overvejede vi også at leje en kæmpe lejlighed på frederiksberg eller lign, hvilket godt kunne lade sig gøre. Og hvor fedt kunne det ikke være at bo i byen igen, men... for der er altid et men, hvordan i al verden skulle vi kunne undvære en have igen?!
At kunne sætte sig ud på sin terrasse efter arbejde(eller inden arbejde) og suge solens stråler til sig - nej det tror jeg faktisk ikke vi kan undvære!

Vi er rimelig ligeglade med store værelser osv. Vi kan sagtens leve med små værelser, lille badeværelse, lille køkken(det har vi nu, men det er genialt udnyttet synes vi selv), vi vil bare gerne have:

En stor stue - gerne to stuer en suite.
En have - sydvest vendt. (Og hvis der er gamle træer er jeg glad;))
Og vel næsten det vigtigste: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!

Og nej, vi snakker ikke Gentofte og andre dyre kommuner, men drømme scenariet er Søborg;) Mere realistisk er nok Værløse.
Så derfor bliver det nok nærmere en 60er villa end en murermester villa. Og det er jeg også okay med - så længe vi kan bo et sted der er rart at vokse op for vores børn.

Hvordan bor I, og hvad drømmer I om?

søndag den 1. februar 2015

Forårsfristelser

Lige nu sner det udenfor, men jeg drømmer mig alligevel frem til foråret. Jeg er helt skudt i Wheats fine forårsjakker denne sæson. Jeg ved simpelthen ikke hvilken jeg skal vælge!
Myrna modellen er simpelthen så fin, men den blå lidt denim agtige jakke er også fin, og det er den smukke navy også. Jeg ved dog med mig selv at jeg hungrer efter lyse farver, så selvom den navy, er super fin og klassisk, så bliver det nok en af de andre... måske;) Ha ha - ville helst bare købe dem alle.

Vi har allerede investeret i de fine Angulus støvletter i rosa til K, men jeg var meget tæt på at vælge dem i kobber eller champagne, som er mindst ligeså fine. På Angulus' Flagshipstores instagramprofil så jeg dem også i mint,, lysgul, grå og sort. Ville gerne have dem ALLE!!! Og don't get me started i forhold til hjertesandalerne(som jo var farvoritter sidste år). I år fåes de i samme fine bubblegum, men også i kobber, rosa og taupe - skønt!

Hvilke forårsjakker og sko har I kastet Jeres kærlighed på?




Indlægget er ikke sponsoreret.

fredag den 19. september 2014

Smukke Toscana

Sidder og drømmer mig tilbage til Italien. Det er ikke længe siden vi var der, men alligevel føles det allerede langt væk.

Vi var i Toscana nær Lamporrechio. Det er sted mellem Lucca og Firenze oppe i de Toscanske bjerge. Da vi ankom var der byfest for dette års Tour de France vinder Vincenzo Nibali da han kom fra området, og det var da også et cykelmekka for den slags sportsnørder;)


Udsigten var fænomenal, og kunne snildt hamle op med min yndlings sommerudsigt - havet!

Det var vores første kør-selv-ferie med ungerne og det gik overraskende godt. Den tyske autobahn er jo simpelthen fantastisk at suse ud af, og kun når der var "stau" blev ungerne lidt utålmodige.

Vi havde bevidst valgt 2 overnatninger på vej derned, og det var med til at gøre turen behagelig og ferieagtig. Det er virkelig også fantastisk at overnatte i Alperne, og flere gange måtte jeg tage mig selv i at sidde og nynne "the hills are alive with the sound of music..." Ha ha ha.

Vi var både i Pisa(GAB!), Lucca, Firenze og Siena, og på trods af at jeg har været der før, så er det stadig Siena der vinder stoooort på charme og autenticitet.





Byen er relativ lille. Gaderne bugter sig og går op og ned. Det er en by der bliver levet i! På en helt anden måde end Firenze og Lucca. Vasketøjet hænger ud af vinduerne og folk hilser på hinanden.
Vi var der til årets Il Palio(måske I har set det i James Bond filmen Quantom of Solace),og nok er der en smule flere turister på dagene op til, men det er simpelthen noget man skal unde sig selv at opleve. Ikke selve vædeløbet, men stemningen i byen. Det er præcis som jeg husker det for 15år siden.







Byen pyntes op i de 17 kvarterers farver. Langborde og massevis af stole hentes op fra kirkernes kældre. Der bliver sunget slagsange og folk er klædt i deres bydels farver.

A var meget fascineret af våbenskjoldene og valgte et klassisk tørklæde fra Contrade della Lupa(Hunulvens kvarter), nok mest fordi det så mest ridder-agtigt ud:)





 Jeg elsker bare den by!!! 



Og hvem havde lige troet at man ville møde Super Mario på sin vej?! 




mandag den 15. september 2014

Gro

Jeg er simpelthen helt skudt i den nye efterårskollektion fra Gro!

Det er de smukkeste farver og kvaliteter, og så er tøjet blødt og komforten er dermed høj. What's not to like?!

Her er nogle af mine favoritter til både drenge og piger.


Priserne er i den høje ende, men jeg håber at vi får plads i budgettet til bukser og kjole med hjerter!

onsdag den 10. september 2014

Flexa

I har sikkert set de lækre nyheder fra Flexa hos en masse andre mommy bloggers, men vil bare lige vidergive et tip.

Pt. er de lækre sager på tilbud hos ILVA - ikke dårligt!




onsdag den 27. august 2014

New York - min store forelskelse!

For 10år siden(er jeg virkelig så gammel?!) var jeg i NYC for første og eneste gang. Jeg blev fuldstændig mindblown af den by og smaskforelsket i den, som så mange andre. Tiden er dog gået, og gået hurtigt og jeg har desværre ikke sat mine ben der siden.

Da jeg fyldte 30år i juni, var mit helt store ønske at komme derover igen og vise min mand byen. Og sørme om han ikke var så sød at give mig en tur dertil i gave. Jeg GLÆDER mig. Ikke nok med at det er lige om lidt, nærmere beskrevet 1.oktober, men vi skal derover 6 dage UDEN børn. Det er tiltrængt og den helt rigtige måde at "møde" byen første gang.




Vi skal ikke nødvendigvis se de sædvanlige sights, men vi ved dog hvilke områder vi skal udforske.
Vi skal på et top lækkert hotel i Meatpacking District - tak skat!


Ja! Der er opvarmet rooftop pool på hotellet;)

"The High Line"

Vi skal besøge Central Park, min mands "business headquarters" under Add Week, soho, the village etc. Og så skal vi da måske et smut forbi mindeparken ved ground zero. Jeg drømmer også lidt om en færgetur for at nyde Skylinen om aftenen.




En liiiiiille(læs hel del) shopping skal det nok også blive til!

Så vidt jeg ved kan det være ganske lunt i oktober, men jeg er ligeglad. Jeg glæder mig  bare som et lille barn! Har I nogle gode fif til byen?

Min brors kammerat og foodie har boet derovre, så vi har også fået nogle gode tip til restauranter m.m. Kender I nogle gode steder?


tirsdag den 26. august 2014

Fødderne vokser og pengepungen skrumper

Hen over sommeren er K's fine små str.22 fødder vokset en hel del. Nu er hun præcis en str 23(altså bare fødderne i sig selv) og skal derfor have en str.24 i sko! Hendes sko klemte pludselig også en hel del da vi kom hjem fra ferie, ha ha. I vinterstøvler skal hun endda have str 25... kan ikke helt få det til at stemme overens med de 2år, men sådan er det. Det bliver dog en dyr omgang, da hun også er vokset ud af termotøj osv.

Vi skal derfor have investeret i gummistøvler, efterårssko, vinterstøvler og sutsko.

På tøj siden bliver det: termotøj, flyverdragt og tilbehør, og alm hverdags tøj.

Vi skal selvfølgelig have Angulus da begge vores børn har brede fødder og Angulus er bare det der sidder bedst. Jeg elsker det mærke!

Her er nogle af favoritterne. Jeg tror vi ender med Leopard overgangssko og støvet fuschia støvler.


Hvis bettepigen havde været lidt større kunne en af disse nemt have været favoritten!


Det eneste der nu er indkøbt er dog et par grå Bisgaard røjsere som vil passe fint med hendes neon pink regntøj:)


Hun ønsker sig helt vildt nogle løbesko, og regner med at finde nogle når vi skal til NYC til oktober. Enten Nike Free eller Roshe Run - hvilke har jeres små børn?